Gå til indhold
Service af varmepumpe udført af Lundbak's Varmeteknik
Erik — VVS-installatør hos Lundbak's Varmeteknik

Service på varmepumpe: eftersyn, fejlfinding og reparation

En varmepumpe, der ikke bliver passet, bruger mere strøm og holder kortere. Vi servicerer og reparerer varmepumper af de fleste mærker, også dem du ikke har købt hos os. På de Viessmann-anlæg, vi selv installerer, er det årlige eftersyn fast procedure.

Viessmann, Panasonic, Daikin, Bosch, NIBE og flere Årligt eftersyn på vores Viessmann-anlæg Fjernovervågning af Viessmann og Panasonic Kølemonteringsbevis (KMO) Base i Nykøbing F

Vi vender tilbage inden 24 timer

Erik — VVS-installatør hos Lundbak's Varmeteknik

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

Hvad sker der ved et eftersyn?

Et eftersyn handler om at holde anlægget effektivt. En varmepumpe med tilstoppede filtre, en snavset fordamper eller en forkert indstilling leverer mindre varme for den samme strøm, og det kan ikke ses på andet end elregningen.

  • Filtre og fordamper: rengøring, så luften kan passere frit.
  • Udedelen: blade, snavs og is omkring udedelen, og at kondensvandet kan løbe væk.
  • Drift og indstillinger: vi gennemgår driftsdata og fejllog og justerer, hvis varmekurven ikke passer til huset.
  • Tryk og tæthed: kontrol af trykket i anlægget, og at der ikke er tegn på utætheder.
  • Varmt vand og sikkerhed: at varmtvandsbeholderen og sikkerhedsudstyret virker, som det skal.
Gennemgang af driftsdata på varmepumpens styring
Erik fra Lundbak's Varmeteknik på vej ud til service

Vi servicerer også varmepumper, du ikke har købt hos os

Vi servicerer og reparerer varmepumper af de fleste mærker, blandt andet Viessmann, Panasonic, Daikin, Bosch og NIBE. Er det et helt ukendt fabrikat, vurderer vi først, om vi kan skaffe reservedele, eller om en udskiftning giver bedre økonomi.

Arbejde på selve kølekredsen kræver særlig certificering, og vi har kølemonteringsbevis (KMO). På de Viessmann-anlæg og Panasonic-anlæg, vi selv installerer, kobler vi fjernovervågning på, så vi ofte ser en fejl, før du opdager den.

Ring og få en fast pris

Ring til Erik og fortæl, hvilket mærke og hvilken model du har, og hvad der driller. Så aftaler vi et besøg, eller vi siger det med det samme, hvis det er noget, du selv kan klare.

Tegn på, at varmepumpen trænger til service

  • Elregningen er steget, uden at dit forbrug har ændret sig.
  • Huset bliver ikke så varmt som før, eller det tager længere tid at få varme.
  • Udedelen laver nye lyde eller står med et tykt lag is, der ikke forsvinder.
  • Styringen viser fejlkoder, eller anlægget går i stå og starter igen.
  • Der løber vand, hvor der ikke plejer at løbe vand.

Har du et pillefyr, så læs om service og drift af pillefyr. Står du med et gammelt oliefyr, kan det være tid til at se på at skifte til varmepumpe, og så kan du søge 27.000 kr. i tilskud.

Ofte stillede spørgsmål om service på varmepumpe

Ring og tag en snak med Erik

Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.

60 46 36 00 kontakt@lundbaksvt.dk
Fynsvej 15, 2. tv, 4800 Nykøbing F
Dækker hele Sjælland med base i Nykøbing F
CVR: 43659766
Jeg vender tilbage inden 24 timer

Jeg vender tilbage inden 24 timer

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

Ring til Erik60 46 36 00